Low Arousal (herefter kaldet LA) handler om, hvordan man afstemmer sin pædagogik efter barnets/borgerens evner. Formålet med denne tilgang er, at barnet/borgeren skal lykkes bedst muligt. Overbevisningen er, at alle gerne vil lykkes, og at den bedste måde at få det til at ske er ved at give barnet/borgeren selvbestemmelse/selvagens/autonomi. LA er en personcentreret tilgang til det pædagogiske arbejde.
LA-pædagogik: Udspringer af hjerneforskning. Derfor et kort rids af den tredelte hjerne.
Gennemgang af kaosmodellen.
Eksekutive funktioner: Hvad er det, borgeren har vanskeligheder med/ikke kan?
I forhold til kaosmodellen:
Hvordan kan personalet håndtere situationer, der ikke udvikler sig, som det var planlagt? Det kan være udbrud med angst, acting out, trusler, Rasmus modsat eller lignende.
Hvilke evalueringsmetoder er hensigtsmæssige til at vurdere årsagerne til stress og kaos? Hvordan kan personalet kortlægge krisesituationer sådan, at personalet forstår, hvor kravene oversteg borgerens evne, hvad borgeren selv fandt stressende?
Det er nødvendigt for, at personalet efterfølgende kan forandre det, der gav anledning til stress og kaos, så lignende situationer undgås. Hvilken støtte vil være hensigtsmæssig og ønskelig? Hvad er meningsgivende for borgeren?
Hvilke værktøjer/kunstgreb er brugbare hvornår i forløbet. Man kan for eksempel ikke forandre midt i kaos.
Der vil være tid til at arbejde lidt med egne cases.
Det er imidlertid ikke altid, at det lykkes at arbejde efter LA.
Vi vil undersøge, hvad der hindrer, at LA lykkes.
Et godt bud er: Når der er mennesker, der har udviklingsforstyrrelser, vil der være mange projektioner.
Vi skal arbejde med en metode til at holde personalet fri af disse, så de kan bruge projektionerne i det pædagogiske arbejde.