Det kan lyde paradoksalt, men det er ganske vist! Nogle par fortæller, at de er meget tæt forbundne. Den ene ved, hvad den anden tænker, og de kender hinanden frygtelig godt. Men de keder sig lidt i forholdet. Der er for meget forudsigelighed og ikke så meget sex.
Når vi trækker i arbejdstøjet og går i gang med parterapien, så viser det sig, at de begge har en mængde tanker og fornemmelser, som de ikke har delt med hinanden. Det er nemlig sådan, at hvis man tror, man ved, hvad den anden tænker, så spørger man ikke. Disse par går glip af de interessante samtaler, de taler kun om praktiske ting. De spændende ting tror de, at de ved i forvejen. De er smeltet sammen til en ubestemmelig klump, hvor ingen af dem har sin egen kontur. En slags mental campinghabit.
Det er ikke ligetil at begynde på de interessante samtaler. Ingen afslører sine tanker, hvis de ikke mærker, at der er en blød landingsbane til dem. Partneren skal faktisk være interesseret i at høre tankerne. I terapien ser jeg sommetider, at partneren bliver gal og bebrejdende; det har du da aldrig sagt til mig! Bag vreden og bebrejdelsen ligger som regel en sorg over, at vedkommende ikke har kunnet skabe en blød landingsbane for de tanker, som partneren følgelig ikke har kunnet dele.
Der er mennesker, der aldrig har været udsat for, at nogen fandt deres tanker, ideer og fornemmelser interessante, så de er helt utrænede i at dele dem. Tro mig, alle mennesker har dybder, der er værd at undersøge.
Når I begynder at tro, at I kender hinandens tanker og følelser, så er det på tide at vågne op! Hold afstand, vær nysgerrig på en åben og fordomsfri måde: Hvad mener du? Har du det på den måde? Hvad tænker du selv om det?
Hop ud af den mentale campinghabit – kontakt parterapeuten NU
by 