Når jeg møder jer par til parterapi, kigger jeg aldrig efter hvem der er skyld i, at I har problemer. Jeg kigger efter, hvad der trækker jer fra hinanden, når I har brug for nærhed – når der er vanskeligheder. Det, der trækker jer fra hinanden er ubevidste mekanismer, som tager jer hver især – din måde at reagere på trigger din partner og din partners måde at reagere på trigger dig.
Det, som tager jer to væk fra hinanden, kalder jeg for jeres mønster.
Når mønsteret har jer, så er det svært at opnå kontakt. Det er som om I taler hver sit sprog, der er mange misforståelser og tingene er besværlige. Hos jer er det måske præget af konflikter, hos andre er det præget af, at de ikke taler sammen. Hos de fleste er det den ene, der gør opmærksom på problemerne, blandt andet med kritik, mens den anden forsøger at undgå at stå i skudlinjen. Mønsteret påvirker næsten det hele, også det intime liv har det svært.
Perioder, hvor I lever sammen på denne måde øger risikoen for, at I kan komme ud i virkeligt svære situationer og kommer til at opleve smertefulde svigt, for eksempel utroskab, alkoholmisbrug eller overforbrug.
Mønsteret kan formuleres som: Jo mere du XX, des mere gør jeg YY og så gør du mere XX, og så er vi hvirvlet ind i mønsteret, og det bliver værre og værre. Ingen ved, hvor det startede, og det sluger alting.
Så kunne der jo være fristende at prøve at få din partener til at ændre sin måde at reagere på, og det har de fleste også forsøgt på i lang tid, før de kommer i terapi. Men han eller hun kan ikke ændre sin måde at reagere på før du også gør det – det skal ske i samarbejde.
I parterapien samarbejder vi om at bryde mønsteret – ikke om at lave en af jer eller jer begge to om.
by 